Diverse opdateringer

Jeg synes der sker mange småting, som til sammen gør, at det rykker lidt. Men fordi det er små ting, får jeg dem ikke altid lige rapporteret. Men lad mig nu se …

Kost: For nogle måneder siden konstruerede jeg en kostplan, som jeg fulgte halvhjertet et kort stykke tid. Aller helst ville jeg have noget mere tid med den involverede diætisk, og det fik jeg i tirsdags. Jeg havde skrevet ned, hvad jeg spiste ugen inden, og nu lavede vi sammen et bud på, hvordan der kunne skrues lidt, så det blev bedre. Det føles rart, og nu prøver jeg igen.

Vægt: For et par dage siden vejede jeg 114,3 kg. Ikke noget dramatisk op eller ned i forhold til sidste vejning.

Motion: Det lykkes mig faktisk at få motioneret sådan 4-6 gange om ugen. Og i sidste uge begyndte jeg på styrketræning. Mærkelig og ny verden. Og jeg er nødt til at føre et skema, så jeg kan huske hvilken vægt jeg brugte med hvert redskab gangen forinden. Men det begynder at være gørligt. Og det er en rar tanke, at veludført styrketræning betyder at forbrænder flere Joules, selv når jeg sidder musestille.

Medicin: I næste uge skal jeg til psykiater, eller det er i hvert fald planen. Fordi pga. ændringer i tilskuddene skal jeg snart til at skifte medicin, og så kan der jo godt gå noget tid, før det rigtigt er til at sige, hvordan jeg så har det. Og eftersom samtalen med psykiateren ligesom skal tage udgangspunkt i hvordan jeg har det, og derfra evt. foreslå ændringer i medicineringen …

Jeg er stadig sygemeldt. Jeg synes jeg er lidt forvirret i hovedet. Jeg synes stadig ikke jeg har flyttet mig væsentligt fra 4 x 2 timer om ugen grænsen. Men hvorfor? Deprimeret, sådan rigtigt, permanent, skal via arbejdsprøvning til pension? Eller hvis jeg fik et job, ville jeg så i løbet af et par uger blomstre op igen? Og hvis ja, kan jeg så opdage det på anden vis end via arbejdsprøvning?

Nå. Men hvis jeg klarer hver ting for sig, en lille ting ad gangen …

Jeg kan selv?

Det er som om et jordskælv går gennem mit åndelige landskab.

I 1992 havde jeg en slankekur, der egentlig et stykke af vejen var en succes, men jeg faldt af grønsags-vognen og tog det hele på igen, og lidt til. På det tidspunkt var min konklusion, at jeg ikke kunne tabe mig alene. (Okay, teknisk set var jeg ikke alene. Men det var mest min idé, at nu skulle der altså slankes, så det blev jo også derefter, da jeg nok havde brug for støtte.)

I 1998 kom jeg med i OA (Anonyme Overspisere). Hele pointen her er, nej, du kan ikke alene, men sammen med din Højere Magt kan du alligevel. Den tankegang har jeg brugt mange år på at træne.

På det sidste er den tro blevet udfordret. Min læge påstår han kender en anden side af mig. Jo, han kan da godt arrangere noget med støtte til at jeg får lavet motion. Men det ville da være bedre, hvis jeg kunne selv. Og selvfølgelig kan jeg det! Han har tillid til mig.

Skal små 20 års overbevisning virkelig til at ændres?

Er derudover startet på motion. Stille og roligt, 5 minutter på cyklen, 20 på løbebåndet, skal lige vænne mig til hvordan man tager bad osv. Har overholdt alle mine løfter på det område indtil nu. Okay, jeg forlod wing chun klassen efter en halv time. Jeg går altså ikke til selvforsvar, uanset hvor meget det slanker.

I dag prøver jeg at slippe sukkeret. Prøver at være flink ved mig selv, ikke overanstrenge mig, mens kosten får et lidt bedre leje.

Måske lykkes det denne gang? Måske har min læge ret?

Ang. billedet: Jyske Bank har i hvert fald tillid til mig

Alting og ingenting

På den ene side sker der faktisk lidt hist og her. På den anden side sker det i et tempo, en skildpadde ville finde pinligt.

Mit 4-ugers-forløb er slut og blev ikke forlænget. Jobcenteret har fået den opfattelse, at jeg har det ligesom jeg havde det for 4 år siden, hvor jeg godt kunne passe job på fuldtid. De er derfor ikke helt med på hvorfor jeg har brug for sygemelding og kursus.

Næste skridt er at besøge lægen. Så skal han på en lang formular beskrive hvor syg jeg er. Det skal ske indenfor 2 uger.

Sideløbende har jeg fået en tid hos psykiater, for at checke om der kan gøres noget ved dosis på det antidepressive. Desværre er den aftale 2,5 måned væk.

Sideløbende går jeg til coach, fokus: at få gjort det jeg lover mig selv.

Jeg får motioneret for lidt. Jeg er af min nye madplan og på sukker. Lige nu tror jeg jeg ville kunne arbejde 4 x 3 timer om ugen, med fri om onsdagen.

Men er det rigtigt? Og vil de rigtige tro på det?